Der er mange veje til øget trivsel og skoleglæde. Vi har siden 2012 hjulpet skoler med inspiration til dette arbejde og har nu 8 nye film om trivsel klar til udskolingen. Filmene er udviklet i samarbejde med psykologer fra Aleris -Danmarks største private sundhedsvirksomhed
Brug dem gerne som udgangspunkt for samtaler om trivsel med jeres udskolingsklasser eller som en integreret del af danskundervisningen i kombination med det faglige arbejde.
Motivation og trivsel opstår, når vi lykkedes med at forene faglige, individuelle og sociale aspekter i og uden for klasserummet og hvor så mange elever som muligt er fordybet i egne og fælles læringsprocesser.
Vi har derudover en masse små inspirationsfilm klar herunder optaget fra skoler og gymnasier gennem tiden.
- Målet med undervisningsformen vi kalder Aktiv Undervisning er, at øge elevernes faglige udbytte gennem øget engagement og elevinvolvering.
Vi læner os op af nyeste viden og bla. Louise Klinges forskning, som også har rødder i positiv psykologi - Altså forskning omkring hvad vi mennesker har brug for, for at vi kan lære og trives så godt som muligt.
Trivselsfremmende Didaktik fra Skoleglæde.nu er praksisnært, metoderne er lette at forstå, lette at kommunikere til eleverne, lette at huske, lette at anvende og med størst muligt lærings- og trivselsudbytte.
Du skal være logget ind for at få adgang til filmene.
Hør Henrik introducere Aktiv undervisning da Skoleglæde.nu så dagens lys.
Kursusmateriale - Aktiv undervisning Level 1 - 7 aktive undervisningsstrukturer
Kursusmateriale - Aktiv undervisning Level 2 - 7 aktive undervisningsstrukturer
Hej Trivsel - Introduktion
Velkommen til 8 nye film om trivsel - et nyt undervisningsforløb er på vej.
Sammen med Aleris Danmark har vi udviklet en række inspirationsfilm, som vil give elever og lærere fælles viden, sprog og værktøjer til at sætte spot på trivsel.
Brug filmene som oplæg, før fagligt arbejde eller hvor i din undervisning, det giver mening for jer i klassen.
Tid: 01.01
Psykolog: Jonathan Smed Iversen
I filmen Mistrivsel dykker vi ned i de aspekter i vores liv og samfund, der kan få os ud af balance.
Lyttefokus: Hvilke årsager kan der være til den stigende mistrivsel blandt unge og voksne?
Tal sammen:
Tid: 04.48
Kommende psykolog: Amalie Turpie
Hej Trivsel - et nyt undervisningsforløb til udskolingen
I filmen dykker vi ned i, hvordan man opnår sine små eller store mål, og hvordan man fastholder sin motivation gennem succesoplevelser. Mange små daglige indsatser er tit vejen frem.
Lyttefokus: Hvad er SMART-modellen? Hvad er trappe-modellen?
Tal sammen:
Øvelse:
Du skal overveje, hvad et godt mål kunne være for dig. Du har 1 uge til at nå dit mål. Du skal nedskrive endemålet og flere delmål. Du skal tage udgangspunkt i SMART-modellen, så dit mål bliver specifikt, målbart, attraktivt, realistisk og tidsbestemt.
Tid: 05.02
Psykolog: Ahsan Qadri
Hej Trivsel - et nyt undervisningsforløb til udskolingen
I filmen dykker vi ned i begreberne angst, frygt og stress, og vi viser vigtigheden af pauser og hvad der giver energi.
Lyttefokus: Hvad er menneskets superkraft og hvorfor? Hvad er angst? Hvad giver energi?
Tal sammen:
Hvad er forskellen på frygt og angst?
Hvornår bliver du nervøs?
Hvornår og hvorfor bliver man stresset?
Hvorfor er pauser vigtige?
Hvad gør dig glad?
Øvelse: Du skal overveje, hvad der giver dig energi i løbet af en dag, og hvad der tager på din energi.
Tegn et plus-tegn og et minus-tegn på et papir, og tegn en streg imellem. Du skal nu nedskrive alt, hvad du tænker på i de to kolonner.
Gå herefter sammen 2 og 2, og tal om indholdet og kig på balancen mellem + og -, og hvad dette betyder for dig og din hverdag.
Tid: 05.07
Psykolog: Ahsan Qadri
Hej Trivsel - et nyt undervisningsforløb til udskolingen
I filmen dykker vi ned i vores følelser, for at kunne forstå os selv og forstå andre bedre. Følelser skal ses som et kompas eller en GPS i hverdagen.
Lyttefokus: Hvorfor er følelser vigtige? Hvordan navigerer man i sine følelser?
Tal sammen:
Hvorfor er følelser en livskraft?
Hvorfor kan følelser spænde ben for os som mennesker?
Hvornår kan det være svært at navigere i sine følelser?
Hvad er undertrykte følelser?
Øvelse: Gå sammen 4 og 4. Mål: At turde være ærlig - kend dig selv
Du skal fortælle om 3 specifikke episoder fra dit eget liv, som gjorde dig meget glad, meget ked af det og meget sur. Lyt til hinanden. Husk at sig tak for snakken, når I er færdige.
Tid: 03.22
Kommende Psykolog: Amalie Turpie
Hej Trivsel - et nyt undervisningsforløb til udskolingen
I filmen dykker vi ned i, hvordan alle mennesker er forskellige, og har forskellige sociale og følelsesmæssige behov og personligheder.
Lyttefokus: Hvad betyder introvert, ekstrovert og ambivert? Hvordan lærer man sig selv og andre at kende?
Tal sammen:
Hvordan lader du bedst op? Alene eller med andre?
Er du mest introvert eller ekstrovert?
Hvornår er du ude af din comfortzone?
Hvornår kan der typisk opstå konflikt mellem to mennesker?
Hvordan har din personlighed ændret sig fra barn til teenager?
Øvelse:
Du skal skrive en kort jobansøgning. Du skal selv vælge, hvilket job du vil søge. I din jobansøgning skal du skrive, hvem du er, hvorfor du har valgt at søge jobbet, og hvorfor du vil være god til jobbet.
Du skal skrive 3 ting, som kendetegner dig som person, 1 ting du har svært ved, 2 ting der gør dig glad og 3 ting du er god til.
I skal herefter gå sammen 2 og 2 og læse jeres jobansøgning op for hinanden. I skal tale, om hvilke personlighedstræk og sociale behov, der bliver fremhævet.
Tid: 03.50
Psykolog: Jonathan Smed Iversen
Hej Trivsel - et nyt undervisningsforløb til udskolingen
I filmen dykker vi ned i, hvorfor det er svært at sige fra og sætter grænser, og hvordan man gør det.
Lyttefokus: Hvor er din egen mur og begrænsninger? Hvad er man bange for at gå glip af? Individet vs. fællesskabet.
Tal sammen:
Skriveøvelse:
Tid: 04.42
Psykolog: Ahsan Qadri
Hej Trivsel - et nyt undervisningsforløb til udskolingen
I filmen dykker vi ned i, hvorfor pauser er livsvigtige i en travl hverdag.
Lyttefokus: Hvad er det tredje sted? Hvilke fordele og ulemper er der ved sociale medier og gaming?
Tal sammenn:
Øvelse:
Klassen skal i fællesskab gå en tur rundt på skolen. I må meget gerne snakke sammen, fjolle og grine. Når I kommer tilbage til klassen, skal i slukke lyset, ligge jer ned og lukke øjnene i 10 minutter. Læreren kan sætte roligt musik på, hvis dette vurderes. Det er vigtigt, at ingen taler sammen, men I nyder pausen og giver det en chance. (Tænk hvis I kunne finde ud af det og fik lov til det igen :))
Efter øvelsen skal i reflektere over, hvordan dig og din krop reagerede på pausen.
Tid: 03.30
Psykolog: Jonathan Smed Iversen
Hej Trivsel - et nyt undervisningsforløb til udskolingen
I filmen dykker vi ned i, hvorfor søvn er så vigtigt, og forklarer 10 gode råd til bedre søvn.
Lyttefokus: Hvorfor er søvn vigtigt? Hvad er de 10 gode råd til bedre søvn?
Tal sammen:
Hvordan sover du om natten?
Hvorfor er træning og motion vigtigt for dig?
Overvej hvornår du lægger din telefon/computer fra dig, inden sengetid? Hvad gør dette for
dig?
Nævn hvilke 3 råd du allerede benytter i din hverdag.
Øvelse: Du skal nu udvælge mindst 1 råd, du skal blive bedre til og du skal skrive, hvorfor du har valgt dette råd.
Du skal de næste 4 dage forbedre dig inden for dette råd, du har valgt. Du skal hver dag lave en søvndagbog, hvori du skriver, hvad tid du sov, hvad tid du vågnede, og hvordan du har sovet.
Tid: 04.11
Kommende psykolog: Amalie Turpie
En struktur fyldt med energi og mental viljestyrke. Her får alle en rolle, og bliver udfordret både på det faglige og det fysiske plan. Det er vigtigt at turde udfordre sig selv og hinanden. Det er med til at skabe en god dynamik og udvikler den enkelte. Husk at opmuntre og motivere hinanden – det øger intensiteten. Aktiv målstyring kan bruges undervejs eller som afslutning på et forløb.
Tid: 1.45
Instruktør: Henrik Leth - Grundlægger af skoleglæde.nu
Her bliver ideer og tanker skabt i et fælleskab, hvor eleverne alle bidrager og er aktive i en kreativ proces.
Eleverne giver hinanden fysiske opgaver, mens der idégenereres. Samarbejdet fremmer forståelsen og eleverne hjælper hinanden med at blive klar til at skrive tanken ned. Intensiteten er høj og stemningen er i top.
Tid: 02.12
Instruktør: Henrik Leth - Grundlægger af skoleglæde.nu
En struktur, hvor eleverne bliver skarpere på at stille åbne spørgsmål og opnår en forståelse for egen læringsproces. Eleverne får trænet, lært hinanden bedre at kende og får sat ord på det faglige. Alt sammen på ganske få runder.
Aktiv evaluering fungerer godt undervejs eller som afslutning på et forløb.
Aktiv evaluering kan med fordel laves udendørs.
Tid: 02:21
Instruktør: Henrik Leth - Grundlægger af skoleglæde.nu
Kan vi bruge sjove og udfordrende øvelser fra basketball til at få pulsen op og skærpe læringsparatheden hos eleverne? Ja det kan vi, men det kræver dog at klassen deles i grupper og I kan lave aftale med eleverne om, hvornår I bytter osv.
Få inspiration fra denne film og lær derudover et motiverende spil til frikvarteret fra disse gode spillere i filmen her.
Tal sammen og gør det til en klasseopgave at justere til, så den giver mening for jer med de muligheder I har til stede eller find meget gerne på jeres helt egen måde at bruge basketball eller et andet kendt boldspil som vejen til bedre energi, en glad krop, et godt samarbejde eller bare et aktivt break væk fra det faglige arbejde.
Tid: 02.46
Instruktør: Niki Tamjidi
Kan vi bruge sjove og udfordrende øvelser fra basketball til at få pulsen op og skærpe læringsparatheden hos eleverne? Ja det kan vi, men det kræver dog at klassen deles i grupper og I kan lave aftale med eleverne om, hvornår I bytter osv.
Få inspiration lige her og lær derudover et motiverende spil til frikvarteret fra disse gode spillere i filmen her.
8 driblinger kan bruges som aktiv arbejdsstation i skolegården, når klassen arbejder i små grupper a 25 min. fordelt på 3 stationer.
8 elever i gruppen - 2 hold af 4 - 2 og 2 sammen (2 spiller/2 arbejder fagligt)
Rekvisitter: Kræver 2 basketbolde og 2 basketkurve i sal eller skolegård
1 runde tager eksempelvis 6 minutter fordelt således:
3-5 min. - gruppe 1: opgaveløsning, læsning, matematik mv.
3-5 min. - gruppe 2: spil, skyd og scor
Byt efter 3-5 min. Kør gerne 2 eller 3 runder ialt 20-25 min. eksklusiv byt og transportstid til og fra gården.
Forlæng gerne tiden til 5 minutter før der byttes.
Entreprenante didaktik:
Tal sammen og gør det til en klasseopgave at justere til, så den giver mening for jer med de muligheder, I har til stede eller find meget gerne på jeres helt egen måde at bruge basketball eller et andet kendt boldspil, som vejen til bedre energi, en glad krop, et godt samarbejde eller bare et aktivt break væk fra det faglige arbejde.
Tid: 03.38
Instruktør: Niki Tamjidi
Kan vi bruge sjove og udfordrende øvelser fra basketball til at skabe variation og bevægelse i undervisningen?
Kan det gavne klassen og eleverne at de styrkes i at samarbejde i en anderledes og kreativ kontekst?
Ja det kan, men det kræver at klassen har lidt tid til at eksperimentere, at I kan arbejde i grupper væk fra klassen og I kan lave aftale med hinanden om, hvornår I bytter osv.
Få inspiration lige her og lær derudover et motiverende spil til frikvarteret fra disse gode spillere i filmen.
ABC skyd kan bruges som en afsluttende aktiv evaluering om fredagen eller efter et undervisningsforløb, hvor eleverne inddrages i alle faserne af arbejdet. Den kan også kickstarte dagen som en faglig, social opvarmning til et projektarbejde, hvor eleverne gerne må huske tilbage på indlært stof fra tidligere forløb.
Ide til proces:
Rekvisitter: 2-6 basketbolde - 2-6 basketkurve
(Del klassen i 2. Lav 2 hold af 12 elever, 3 grupper a 4 elever, og brug ABC skyd som en station på ialt 25 min.
Tid: En lektion / en dobbeltlektion hvis klassen opdeles i 2
Entreprenante didaktik:
Tal sammen og gør det til en klasseopgave at justere til, så den giver mening for jer med de muligheder, I har til stede eller find meget gerne på jeres helt egen måde at bruge basketball eller et andet kendt boldspil, som vejen til bedre energi, en glad krop, et godt samarbejde eller bare et aktivt break væk fra det faglige arbejde.
Tid: 04.03
Instruktør: Niki Tamjidi