Zen Basic er et forløb, som Skoleglæde.nu har udviklet sammen med nogle af landets bedste undervisere inden for yoga og meditation. Underviserne har mange års uddannelse og erfaring bag sig.
Herunder kan du finde en introduktion til forløbet samt se udvalgte billeder af materialet.
Baggrunden for at Skoleglæde.nu har valgt at udvikle dette program, er, at tempoet i børns liv accelererer, og de kan ikke bare stå af ræset. Stress og et for stort forventningspres fra både samfund, lærere og forældre samt fra dem selv hæmmer indlæringsevnen og udviklingen, og det risikerer at give både fysiske og psykiske symptomer, som børnene tager med sig ind i voksenlivet.
Vi kan ikke ændre samfundet her og nu, og fjerne det voldsomme pres mange børn oplever. Eleverne kan ikke navigere uden om de mange faglige krav, test, prøver og lange skoledage, og de sociale medier og en digital fremtid er kommet for at blive.
Derimod kan vi hjælpe eleverne med at blive bevidste om deres digitale vaner, hvad det gør ved deres livskvalitet og kroppens og hjernens behov. Vi kan give dem redskaber til at tage ansvar for deres egen sundhed og undervise dem i, hvad mentale pauser og mental sundhed kan gøre for deres overskud.
Vi kan hjælpe dem med at udvikle en konstruktiv kritisk tilgang til den måde livet leves på og præsentere dem for nye oplevelser og værktøjer, der kan inspirere til et sundt og balanceret liv.
Zen Basic er et tværfagligt forløb. Vi foreslår, at I arbejder med forløbet over fem uger med tre lektioner om ugen for at sikre det rette læringsudbytte for eleverne og en forankrende udvikling af klassekulturen.
Vi har struktureret forløbet således, at hele materialet er opdelt i 15 lektioner, og hver lektion anvender et miks af tekster fra kompendiet, film og øvelser, der sikrer elevinvolvering, dialoger, samarbejde og læring.
Programmet kan afsluttes med en større opgave, der skal tilpasses af klassens lærere. Teamet i Skoleglæde.nu foreslår et struktureret program, som kan ses på vores tilhørende plakat; Zen Basic.
Målet med forløbet er at styrke eleverne individuelt mentalt og klassen socialt, så de mere robust og mindre presset kommer godt gennem de sidste år i folkeskolen. Eleverne vil afprøve forskellige værktøjer inden for yoga og meditation, der kan styrke dem både fysisk og mentalt.
Det vil give dem nogle mentale pauser og give både hjerne og krop en tiltrængt pause i løbet af en ellers hektisk hverdag. Disse pauser vil ikke kun kunne hjælpe dem til at have det bedre og føle sig mindre stressede, men kan også forbedre koncentrationen, indlæringsevnen og trivslen i klassen.
Klik for at se en smagsprøve på nogle af filmene.
I tilknytning til Zen Basic-forløbet har Skoleglæde.nu udviklet et skriftligt materiale til eleverne. Dette materiale vil hjælpe eleverne til at få en dybere forståelse for, hvad de lærer i løbet af de fem uger, som forløbet varer. På den måde vil de både få praktiske oplevelser gennem filmene og viden gennem det skriftlige materiale, som de kan reflektere over ved hjælp af de tilknyttede refleksionsspørgsmål.
Det skriftlige materiale er delt op i små bider, så det ikke bliver for tidskrævende, og så det er målrettet et specifikt afgrænset område, der er nemmere at tage ind for eleverne.
Som lærer skal du blot være med til at koordinere, hvornår i løbet af timerne indsatserne skal ligge. Eleverne står selv for at sætte filmene på. Der er dog nogle ting du kan gøre/overveje for at støtte eleverne, så både de og skolen får mest muligt ud af forløbet.
Dette kan du læse mere om i lærervejledningen, som er en del af Zen Basic materialet.
Det er vores håb og forventning, at undervisningsforløbet kan hjælpe underviserne med at styrke klassens trivsel – både eleverne i mellem og i forholdet mellem undervisere og elever. Gennem udviklingen af en tillidsfuld kultur, hvor eleverne gradvist tør åbne sig mere op over for hinanden, er målet at styrke deres indbyrdes forståelse, accept, tolerance og individuelle mentale robusthed.
Hvis du ønsker adgang til Zen Basic er normalprisen for et Skoleglæde.nu abonnement 8.400 kr. per skole per år - lige nu tilbyder vi dog med støtte fra Apollo et særligt tilbud.
Klik for at hente mere information om vores specielle tilbud i samarbejde med Apollo.
Alle priser er eksklusiv moms.
Kontakt Henrik Leth for at høre mere eller for at bestille adgang: hl@skoleglæde.nu