Lærervejledning til Jeg-Vi-Os

Velkommen til klasseopbygningsforløbet Jeg-Vi-Os

- et struktureret trivselsforløb til indskolingen

Vi har udviklet en vejledning til dig, der vil i gang med vores strukturerede trivselsprogram til indskolingen, der tager udgangspunkt i trivselskonceptet Klassefitness Kids, som består af 101 øvelser, lege og opgaver.

Vi drømmer om at mindske ensomhed og styrke børns selvværd gennem leg, samarbejde og træning. Vi drømmer om at alle elever gennem hele skolegangen bevarer og udvikler en stærk motivation for at lære og udvikle sig fagligt og socialt, og de i fællesskab med deres klasse skaber et højt niveau af trivsel, tryghed og engagement.

Klik på billedet herunder, for at få adgang til den digitale version, der med et enkelt klik åbner den daglige øvelse:

Glade kroppe og friske hjerner

Sammen med indskolingslærere, pædagoger og indskolingselever har vi udvalgt de bedste øvelser og lege fra Klassefitness Kids-konceptet og struktureret det i tre perioder, som til sammen udgør klasseopbygningsforløbet Jeg-Vi-Os.

Øvelserne indeholder massere af bevægelse og teamwork. De kan være hårde og de udfordrer, men de kan også tilpasses elever, der ikke er motorisk stærke.

Du kan derfor sikre eleverne en masse leg og bevægelse, som giver jer noget at tale om, og som sikrer glade kroppe og friske hjerner til det videre faglige arbejde.

For at du er klædt bedst muligt på til forløbet, anbefaler vi, at du læser nedenstående lærervejledning.

Drømmen

Vi drømmer om at mindske ensomhed og styrke børns selvværd. Vi drømmer om at alle elever gennem hele skolegangen bevarer og udvikler en stærk motivation for at lære og udvikle sig fagligt og socialt, og de i fællesskab med deres klasse skaber et højt niveau af trivsel, tryghed og engagement.

De gode skolevaner skal udvikles så tidligt som muligt gennem massere af succesoplevelser, og vi håber med forløbet at kunne bidrage til, at der bliver skabt en aktiv, varieret og inkluderende skoledag, hvor eleverne støttes i at udvikle det bedst mulige udgangspunkt.

Det udviklende tankesæt

Vi er stærkt inspirerede af psykologiprofessor Carol Dweck og hendes forskning om Det udviklende tankesæt. Med forløbet håber vi, at I som undervisere får lyst til at arbejde med dette felt, og at I med hjælp fra øvelserne får eleverne til at opdage og derefter indarbejde pointerne fra hendes forskning i deres skolevaner og tænkemåder.

Det skal ikke være teoretisk tungt for hverken elever eller lærere at lave de daglige øvelser, men tal gerne dagligt med eleverne om deres oplevelser og tanker, og del gerne de positive ting du så i elevernes måde at gå til opgaven på og deres måde at hjælpe hinanden på.

Tal gerne dagligt om værdien i at turde prøve noget nyt, man ikke er vant til, at al begyndelse er svær, at det kræver stærke tanker at prøve nye ting, fordi det ikke er let og lige så sjovt, når noget er svært.

Hver periode i Jeg-Vi-Os har sit eget fokus og særegne mulighder for at italesætte og reflektere over elementerne i Det udviklende tankesæt. Vi giver bolden op, så I lærere selv kan tilpasse den dialog, I har med eleverne før, under og efter øvelserne.

De mindste elever skal ofte bare opleve, sanse, lege og mærke - og vi skal ikke altid trække undervisningen op på et metaplan. Men vi mener dog alligevel, at det starter gode skolevaner og er godt for børnenes selvværd, at:

- vi dagligt viser eleverne, at vi alle sammen er gode, som vi er.

- vi lærer forskelligt og vi bliver bedre, når vi træner.

- vi siger PYT til fejl, fordi vi lærer af vores fejl og vi øver os i at se og tale om det, der fungerede.

- vi altid kan få hjælp af både elever og lærere.

- tålmodighed og vedholdenhed kan trænes og er vores ven, når når noget er svært.

- der er brug for forskellige hjerner.

- det er vigtigt, at vi kan bruge vores krop på nye måder.

- vi kan mere end vi tror, og at vi er OK med, at noget lige nu stadig er for svært.

- vi bliver gode til det, vi øver os på.

- det er, når vi anstrenger os og hjælper hinanden i hverdagen, at vi bliver bedre til det, der er svært.

Følgende uddrag er værdifulde pointer og strategier fra Carol Dwecks forskning, som programmet forsøger at belyse og gennem tiden sigter mod at udvikle hos eleverne, lærerne, pædagogerne og i klassekulturen:

Gør det velanset at kæmpe
Fejr fejlene
Ros for udvikling og indsats – ikke produkt
Lad eleverne opdage værdien af feedback
Støtte er nødvendigt – det er godt at bede om hjælp
Du er god, som du er og du bliver bedre, når du øver dig

Vi har endvidere bygget forløbet op med inspiration fra skoleforsker Louise Klinges forskning om børns udvikling og læring. Øvelser og lege har fokus på de tre pejlemærker, som hun fremhæver som afgørende for elevernes motivation, trivsel og faglige udvikling (autonomi, samhørighed, kompetence), og vi har med dette fokus ønsket at bidrage til, at undervisningen krydres med oplevelser og opgaver, der giver eleverne endnu større mulighed for at få disse behov opfyldt i løbet af skoledagen.

De tre pejlemærker er:

Selvbestemmelse/autonomi: Eleverne skal opleve medbestemmelse og at de selv kan påvirke processerne.
Samhørighed: Eleverne motiveres af at være en del af et fællesskab og arbejde sammen med andre.
Kompetence: Eleverne skal opleve, at de lykkes og løftes, når de dagligt oplever, at de når de mål, de sætter sig.

OM KONCEPTET

I samarbejde med indskolingslærere og børnehaveklasseledere har vi sammensat et struktureret forløb, der gør det let for jer undervisere at integrere daglige dryp af sjove, sociale og fysiske indslag, der vil bidrage til elevernes personlige udvikling, et udviklende tankesæt og øget skoleglæde. Den rette balance mellem faglighed og fællesskabsudviklende indsatser vil være understøttende både for den enkelte elevs læringslyst og hele klassens oplevelse af samhørighed.

Forløbet kan integreres fra 0.-3. klasse i den daglige undervisning. Forløbet er fleksibelt, så I som lærerteam selv kan vurdere, hvornår de tre perioder skal placeres i løbet af skoleåret. Konceptet og øvelserne er bygget op om den nyeste forskning og ud fra et skarpt fokus på, hvad der kan lade sig gøre i en hektisk skolehverdag. Skulle du komme i tvivl om, hvordan forløbet bruges, er du velkommen til at skrive til hl@skoleglaede.nu

Årshjul

Temaerne og de tre perioder kan planlægges efter den enkelte klasses behov. I kan starte når som helst i løbet af skoleåret. Det vigtigste er dog at have for øje, at pauserne mellem perioderne i programmet er vigtige for elevernes motivation og udbytte. Både eleverne og jer lærere går død i det, hvis det komprimeres for hårdt.

Vi håber derfor, at I altid vil have den rette dosis og frekvens for øje, men at I satser på at færdiggøre en periode, så du, eleverne og klassen oplever, at I gennemfører det, I begynder på, og at I får mulighed for at fejre det, når en periode er klaret i fællesskab.

Vi foreslår, at et årshjul kunne se således ud:

Mod og stærke tanker: uge 35, 36, 37 og 38
Kommunikation og samarbejde: uge 43, 44, 45 og 46
Entusiasme, omtanke og venlighed: uge 3, 4, 5 og 6

FORKLARING AF FORLØB OG PLAKAT

Forløbet er kronologisk opbygget og inddelt i tre temaer:

Mod og stærke tanker
Kommunikation og samarbejde
Entusiasme, omtanke og venlighed

I hvert forløb er der 15 aktiviteter svarende til 15 dage. Enkelte dage har vi indlagt to aktiviteter for at skabe variation og motivation. Hver aktivitet tager mellem 5 og 20 minutter. Aktiviteterne består både af individuelle øvelser og samarbejdsøvelser.

De grå felter

De grå felter under selve øvelsen er til lærerens "Tjek-tegn" og initialer, så I kan se jeres fremskridt, og så I kan holde styr på, hvor langt I er kommet.

Vi ved, at det er svært at huske daglige indsatser, og at der nemt kan komme noget i vejen - og det er helt fint, hvis nogle dage springes over. I kan med hjælp fra plakaten hurtigt se, hvor I er kommet til.

Vi håber dog på, at I sammen i lærerteamet får en faglig drøftelse og får afstemt, hvordan og hvornår I bruger øvelserne i løbet af dagen, samt hvornår i løbet af året I placerer de forskellige perioder.

Når det første tema er afviklet, lægger vi op til, at det skal fejres i klassen, så eleverne kan få en god følelse af at have klaret noget stort og afsluttet en periode. Efterfølgende anbefaler vi, at I holder en kort pause for at lade de nye indsigter blive en integreret del af elevernes måde at være sammen med hinanden på og at være i skole på og for at opretholde deres motivation for øvelserne.

De tre perioder fordeles over 3-6 måneder

Mod og stærke tanker

I første forløb ”Mod og stærke tanker” bliver eleverne mere fortrolige med sig selv i de fysiske øvelser og får en oplevelse af, at tankerne kan være et godt redskab før, under og efter en opgave. Vi får sat de gode skolevaner i gang. Tal med eleverne før start - og dagligt før de fysiske opgaver - om, at her i klassen skal vi have gode vaner. Vaner som at turde lave fejl, spørge om hjælp, stille spørgsmål og række hånden op.

Kommunikation og samarbejde

I andet forløb ”Kommunikation og samarbejde” er der fokus på at flytte elevernes opmærksomhed fra dem selv til at have fokus på at skabe et trygt fællesskab, hvor man bliver fortrolig og tryg med flere kammerater i klassen og ikke kun med dem, man plejer at være sammen med. Her er ønsket, at eleverne udvider deres horisont og får øjnene op for hinandens forskelligheder og styrker.

Entusiasme, omtanke og venlighed

I sidste forløb ”Entusiasme, omtanke og venlighed” er fokus rettet mod det brede fællesskab, hvor alle elever føler, at de trygt kan navigere i hele klassen.

Tal med eleverne og gå på opdagelse i, hvordan det kommer til udtryk og kan trænes i øvelserne. Hvad betyder ordene? Kender eleverne dem? Hvordan oplever vi ordene? Hvad betyder det for vores skoleglæde og læring, hvis vi i vores klasse er verdensmestre i venlighed?

Efter dette forløb skulle eleverne gerne kunne se styrken i, at alle er forskellige, alle kan noget forskelligt, alle har forskellige måder at arbejde på, men at netop dét er en styrke og dét, der gør det spændende at være i en klasse.

Medaljesymbolerne

Medaljerne er med til at involvere eleverne og skaber mulighed for en medskabende didaktik i klasselokalet. Vi opfordrer jer til at bruge et par lektioner på at udvikle jeres egne aktiviteter som afslutning på den pågældende periode.

Del klassen i mindre grupper; hver gruppe skal med god kommunikation og i fællesskab skabe deres egen aktivitet. Eleverne kan med inspiration fra det pågældende tema udvikle deres egen leg, aktivitet, bevægelseshistorie eller lignende.

Pokalerne

Bronze-, sølv- og guldpokalerne er med til at tydeliggøre over for eleverne, at der er forskellige delmål. Vi ønsker, at eleverne skal opleve, at de er på vej imod et stærkt klassefællesskab, og at det indeholder flere elementer at skabe gode skolevaner, mod, sammenhold og et stærkt fællesskab. Pokalerne skal styrke klassens fællesskabsfølelse, så de oplever at kunne nå vigtige mål sammen.

Målskiverne

Start dagen med at finde fem elever, der skal arbejde fokuseret på at nå et af målene angivet på målskiverne nederst på plakaten. Før/under frokost skal de fem elever evaluere, om de har opnået deres mål. Det kan gøres gennem en fælles samtale i klassen, hvor de andre elever også har mulighed for at byde ind.

Efter evalueringen skal den enkelte elev op og stå på stolen, hoppe ned og skyde på målskiven (sætte en prik på målskiven), mens alle de andre elever siger: ”Shiiiuuu!”, indtil prikken er sat, hvorefter alle klapper. Dette gentages til alle fem elever har sat deres prik.

Diplom

Naturligvis skal eleverne fejres og belønnes med et diplom, når I har kæmpet jer gennem hele forløbet. I kan printe det her fra vores portal.

Hent Diplom - klik her

Jeg-Vi-Os: Tre cases

Til læreren:
Vi har i det følgende beskrevet tre hverdagssituationer (cases), der skal kickstarte de tre forløb.

De er tænkt som et middel til at binde abstrakte begreber sammen med konkrete situationer, som eleverne kan forholde sig til.

Herfra lægger vi op til, at I lærere - måske sammen med eleverne - kigger efter lignende situationer i klassen, der kan bruges som aktuelle cases undervejs i forløbet, så I tager udgangspunkt i elevernes egen hverdag, trivsel og udvikling.

Case 1 (læreren læser op):

Mod og stærke tanker

Adam og Malthe går i første klasse og er bedste venner. De elsker at klatre i klatrestativet, lege fangeleg og lave kreative ting som at tegne og klippe figurer.

Malthe går til fodbold to gange om ugen og elsker, når han skal spille kamp i weekenden. I klassen er der også en gruppe drenge, der elsker at spille fodbold og de spiller i hvert frikvarter.

Adam kan ikke lide at spille fodbold. Han kan bedre lide at spille computer og lege krigslege.

En dag i et frikvarter kom fodbolddrengene hen og spurgte Malthe, om han ville være med til at spille fodbold. Det ville Malthe meget gerne, men han kunne ikke lide at sige nej til Adam, som han havde lovet at lege krig sammen med på legepladsen.

Efter skole kom Mathes far og hentede ham. Faren spurgte Malthe, om han havde fået spillet fodbold i dag. Adam sad lige ved siden af Malthe og svarede, før Malthe kunne nå at sige noget: ”Neeej, for fodbold er kedeligt!” og så svarede Malthe bagefter: ”Ja, det er kedeligt – jeg gider ikke spille fodbold mere”.

Spørgsmål til eleverne

Kan man være for sød overfor en god ven?
Må man godt sige nej til en leg?
Hvis man altid vil have sin vilje og kun lege sin egen leg, er man så sjov at lege med?
Har I prøvet en situation, der minder om Malthe eller Adams?
Har du også prøvet at være i en situation, hvor du har sagt noget, som du ikke mener? Fortæl om det til din sidemakker.
Hvad synes I, Malthe skulle have gjort, da fodbolddrengene spurgte, om Malthe ville spille med?
Bonus info: Malthes far foreslog Malthe, at han i det ene frikvarter kunne spille fodbold med fodbolddrengene og i det andet frikvarter kunne lege med Adam. Synes I, at det er en god ide?

Spørgsmål til læreren

Nogle gange kan andres oplevelser være nemmere at tale om og derfra spejle sig i som elev.

Hvilke cases og oplevelser med elever eller privat har du med i bagagen, som kan være relevant for eleverne at høre dig fortælle om?

Case 2 (læreren læser op):

Kommunikation og samarbejde

Emilie og Signe er bedste veninder. De går altid sammen i frikvartererne og hver gang læreren siger, at man skal gå sammen to-og-to, går Emilie og Signe sammen. Nogle dage aftaler de endda at have det samme tøj på.

En dag havde Signes far fået et nyt job og hele familien skulle flytte til Kina. I skolen var Emilie nu helt alene, både i timerne og i frikvartererne, for hun havde aldrig rigtig prøvet at være sammen med de andre klassekammerater. Selvom lærerne prøvede at hjælpe Emilie, gik der et helt år, før hun følte, at hun kom med i fællesskabet og blev venner med sine klassekammerater.

Spørgsmål til eleverne

Er det en god ide kun at have én god ven?
Hvis I skulle give Emilie en god ide til, hvad man kan gøre for at blive venner med de andre klassekammerater, hvad ville I så sige til hende?
Tror I, at Signe er ked af, at hun skal rejse?
Hvor mange i klassen tror, at man kan lære at arbejde og lege sammen med alle?
Er det en god ide, at man har bestemt sig for, at der er én, man ikke kan arbejde sammen med?
Har du nogensinde oplevet at blive gode venner med én, som du først ikke kunne lide?

Spørgsmål til læreren

Hvad kan jeg som lærer gøre, så eleverne lærer at arbejde og lege sammen med flere eller alle fra klassen?
Hvilke didaktiske greb giver eleverne mulighed for trygt at engagere sig og føle sig kompetente i løbet at timen?

Case 3 (læreren læser op):

Entusiasme, omtanke og venlighed

Jonas går i 1. klasse. Han har mange gode legekammerater og han har en god fantasi. Jonas begyndte pludselig at få store raserianfald i skolen; han skreg, blev meget sur, ked af det og kunne ikke tales til ro. Hver gang Jonas skulle forklare, hvorfor han blev så sur, sagde han, at det var fordi, de andre børn var uretfærdige.

I en uge gik det godt med Joans; han blev ikke sur og ked af det. Men så kom Jonas en dag ind fra en pause og var meget sur igen; fordi han syntes, at de andre drenge var dumme. Læreren tog Jonas med ud fra klassen og spurgte ham, hvad der var galt. Jonas fortalte, at det i dag var skiftedag, så nu skulle han ikke være hos sin far mere. Nu skulle han flytte over til sin mor igen, hvor han skulle bo den næste uge: ”Det gør mig ked af det, for nu kommer jeg til at savne min far i en hel uge – men jeg har jo også lige savnet min mor i en hel uge. Det er derfor, jeg nogle gange bliver sur”. Læreren foreslog, at de kunne fortælle det til de andre drenge i klassen, så de vidste, at de skulle passe lidt bedre på Jonas, når det var skiftedag.

Spørgsmål til eleverne

Hvordan synes I, at man kan hjælpe Jonas på den bedste måde?
Hvordan kan man hjælpe en, der er ekstra ked af det?
Er der nogen her i klassen, der har brug for en ekstra krammer i dag?
Skal man sige til nogen, hvis man er særligt ked af det en dag?
Er der nogen, der har prøvet at savne sin mor og far?
Hvor manges forældre herinde er skilt – har I nogen gode ideer til Jonas om, hvordan man kan gøre skiftedag til noget godt?

Spørgsmål til læreren

Hvordan samarbejder I i jeres team om elever, der ikke trives?
Hvordan styrker du og dit team klassens fællesskabsfølelse gennem valg af didaktik, aktiviteter, organisationsformer eller andre initiativer?

Afslutning

Vi håber, at vi med denne vejledning har givet dig ideer til, hvordan du kan bruge programmet Jeg-Vi-Os, og at du har lyst til at kaste dig og klassen ud i forløbet.

Vi er alle forskellige, og det er vores mål og ønske, at I finder en måde at gøre det til jeres eget på. Det er vigtigt, at indsatserne tilpasses til din måde at undervise på og til den klasse, du har.

Hvis du får brug for yderligere forklaringer, eller hvis der er tekniske problemer, må I endelig kontakte os på tlf: 27 28 41 22 eller via mail: hl@skoleglaede.nu

God fornøjelse

Henrik Leth & Team Skoleglæde.nu

Klassefitness Kids-plakaten giver ideer til motion og bevægelse i indskolingen. Husk, at du med et enkelt klik på øvelserne får hurtig adgang til de forskellige opgaver. Plakaten kan også købes og hænges op fysisk i klassen.

God fornøjelse :)