Selvværd med i madpakken

Jeg vil præsentere dig for 10 strategier, der kan bidrage til udviklingen af selvværd, succes og motivation i forbindelse med dit barns skolegang 0. - 3. klasse.

Jeg blev uddannet folkeskolelærer i 1999, så jeg har på et tidligt tidspunkt besluttet, at jeg ville være noget for børnene. Som klasselærer i 12 år og med en fortid i Hæren har jeg skulle forholde mig til menneskers udvikling i mange forskellige kontekster. Jeg har altid haft en stor nysgerrighed på, hvad der får børn, unge og voksne til at trives og udvikle sig så godt som muligt. I denne artikel stiller jeg skarpt på den tid, hvor vi forældre sender vores børn ind i folkeskolen.

Inden du læser videre, vil jeg lige understrege, at nedenstående tanker, øvelser og principper kan virke lidt rigeligt ambitiøse og kan muligvis få dig til at føle dig som en kold, ufølsom forælder af rang.

Det er IKKE meningen. Meningen er at skærpe dit fokus, inspirere dig og give dig lyst til at afprøve det, der er relevant at tage fat på for dig i jeres familie. Det du allerede gør, vurderer du om er fint nok. Er der noget, der driller jer i en periode, kan det måske gøres på en anden og endnu mere konstruktiv måde. No size fits all – og du plukker selv det, der giver mening.

En helt grundlæggende ting vi: Det er udfordrende, fantastisk og til tider pivhårdt arbejde at gå gennem livet, det er hårdt at lære, det er hårdt at gå i skole, hårdt at blive forældre - men vi skal søge det gode liv og det er her afgørende, at vi ind i mellem tør undersøge hvad vi mangler, hvor skoen trykker, at vi tager tyren ved hornene og vi tør tune os selv, for at livet bliver godt.

Jeg har siden 2007 i mere end 1500 coachingsessioner oplevet, hvor meget vi mennesker kan løfte os selv ved blot at sige - Nu er det nu og find mod og energi til at gøre noget ved det vigtigste, der dræner os og gør os kede af det. 

Jeg selv er meget inspireret af sportens verden. Tænker på, at selv de bedste sportsfolk øver sig hver dag for at blive bedre. Det kan vi forældre med fordel også, så vi kan påvirke vores børn så positivt som muligt, mens vi kan.

I forhold til de fleste forhold i livet, synes jeg, dog også at det virker positiv på livsglæden at praktisere taknemmelighed; at vi kan være taknemmelige og tilfredse med situationen lige nu.

At vi arbejde med vores fokus og lede efter det, der virker. Både i os selv, i dem og det omkring os. 

Vores fokus styrer vores følelser. 

Vi kan blive vores egen værste fjende, så vi aldrig bliver tilfredse og altid skal stræbe højere. Så kan det være svært at nyde og påskønne livet lige nu. Omvendt skal vi da klart turde handle, hvis noget gør ondt i livet eller hvis noget bekymrer os.

Når vi glemmer det

Måske kender du det, at vi nogle gange ser tilbage og tænker - HOLD OP hvor var det godt den gang - og hvor var det ærgerligt, jeg først opdagede det, da det ikke var længere.

I værste fald oplever vi det, når vi mister en, der er tæt på os, - hvor vi der må sande, om vi nu også nød hinanden nok. Påskønnede hinanden.

Vi, der har prøvet det, er ihvertfald fremadrettet opmærksomme på, at intet varer evigt og vi skal nyde livet, hinanden, os selv og det vi har, mens vi kan. 

Når der er brug for at se på vores forældreskab - hvor kan vi så med fordel starte?

Hvornår er det vigtigt? At være forældre er i mine øjne altid en vigtig opgave. Men at støtte vores børn ekstra meget i og omkring de store skift - børnehavestart, skolestarten, skoleskift osv. kan være et centralt sted at holde tungen lige i munden. 

God læselyst:-)

Inden jeg gik fuld tid med min konsulentvirksomhed Henrikleth.com arbejdede jeg sideløbende som lærer i Gentofte Kommune. Jeg er uddannet folkeskolelærer, Life- og Businesscoach fra Manning Inspire og har afsluttet en lederuddannelse.

Privat har jeg de sidste år brugt meget energi på at hjælpe mine børn godt ind i deres nye rolle som elever i folkeskolen, hvilket nedenstående tager afsæt i.

Jeg ser en masse forældre i mit netværk, der lykkeligt, men også bekymret, skriver om deres barns første skoledag, og det fik mig til tasterne. Jeg vil gerne hjælpe andre forældre med nye skolebørn godt på vej.

Med 12 års erfaring som klasselærer og med 4 børn, står jeg selv midt i orkanens øje, og har rimelig travlt med at holde tungen lige i munden i forbindelse med skolestart.

Tankerne, bekymringen og ambitionen fik mig til at koge erfaringerne ned fra mit arbejde, til noget jeg selv, min familie og andre kan lade sig inspirere af, så de bedre kan overskue de udfordringer barnet kommer i.

Baggrunden er, at jeg gennem tiden har mødt rigtig mange familier på meget nært hold. Jeg har set børn blomstre og det modsatte. Jeg har set fantastiske familier og familier, der havde det svært.

Jeg har med denne artikel valgt at finde ind til kernen, i forhold til, hvornår og hvordan børn får en god skolestart og dermed de bedste forudsætninger for et langt og positivt uddannelsesforløb.

Den skinbarlige sandhed er, at vi forældre står med den største del af ansvaret. Det er os, der kan gøre en forskel på den måde, vi forvalter vores rolle som forældre på, og det er, for mange af os, meget angstprovokerende.

Det er noget af en usikkerhed, vi kan blive ramt af. Det er også sket for mig, der er uddannet inden for faget og burde vide noget om børn.

Det dulmer dog min usikkerhed lidt, at jeg heldigvis har prøvet at være på begge sider af katederet, og dermed ved lidt om, hvad det er, vi går ind til, hvad der forventes af forældrene og hvad det er for en virkelighed, vores børn står i.

Men behøves det at være så svært?

Jeg er ofte blevet spurgt; ”Henrik, hvordan skal vi gøre? Hvordan giver vi vores barn selvværd? Hvordan støtter vi vores barn i skolen, vi kan jo ikke fjernstyre dem? Hvor kan vi finde svaret?” Ja, det var ikke lige et svar, jeg sådan kunne fiske op ad lommen, der i døråbningen til klasselokalet.
Men jeg kunne fortælle dem, at de havde ca. 45 min. om morgenen, inden skolen startede, og de timer, de var sammen med deres børn fra de kom hjem fra arbejde, til de skal i seng, til at gøre en forskel. Og så kunne de komme til forældremødet, hvor jeg ville underholde med alverdens informationer.

10 fokusområder

Jeg har kogt mine tanker ned til 10 konkrete fokusområder. Anbefalingerne her er til jer, der vil blive lidt klogere på, hvordan I her og nu, kan gøre en positiv forskel for jeres barn omkring skolestarten.

God læselyst - tag det med, der giver mening for dig. 

Foto: Sylvester 6 år – lige startet i 0.C.

Skolestart:

Det er en vanvittig spændende tid, når vores børn starter i skole. Det er for mange af os en af de mest afgørende perioder som forældre i vores barns liv. Vi bør i hvert fald se den periode som en af de vigtigste i forhold til vores rolle som forældre. Det er en tid, hvor den måde vi vælger at være forældre på, gør en kæmpe forskel for vores børn.

Når vi bliver forældre kan vi aldrig rigtig hvile på laurbærrene. Der er hele tiden nye forhold, vi skal lære og nye situationer vi skal forholde os til. Børnene bliver ældre, forskellige faser udskiftes med nye, og derfor ændres det, de har brug for fra os.

Skolestarten er et betydningsfuldt step-up. Det er især i den del af livet, hvor mange af os for alvor forstår, at vi er blevet forældre og at vores børn vokser hver dag.

Beviset; Vi kan rent fysisk se et barn med skoletaske på ryggen, - det skubber lidt til erkendelsen.

En ny hverdag:

Skolestarten er for mange tegn på, at ferien er slut. Hele familien skal op i gear igen. Øget forventningspres på forældrene, de skal på arbejde, søge arbejde, eller noget helt tredje. Dette skal ske samtidig med, at alt det praktiske det indebærer, som f.eks. at komme ordentligt ud af døren.

Vi ved, at der er et øget forventningspres på børnene, - om vi vil det eller ej, børnene har længe mærket den stærke interesse fra familie og omgivelser, samt sidenhen fra dem selv, at NU, skal de over og lære en masse - ”over på skolen, for at blive SÅ dygtige - og hvor bliver det spændende!”

Det er der ikke noget galt i, men vi forældre kan hjælpe dem til at håndtere presset bedre, til at skabe balance og rimelighed i den type opmærksomhed, der nu hviler på dem.

Til at starte med skal vi blive bevidste om, at vi nu i stigende grad begynder at vurdere og bedømme vores børn - ”Hvad har de lært, hvor dygtig er du nu, har du lært at læse?” - frem for, ”Hvordan de har haft det?” Vi kommer til at have et fokus på, hvad de kan, hvad de har præsteret og om de lever op til forventningerne.

Selvværd frem for selvtillid?

Den klassiske fejl vi stadig gør som forældre, trods vi har vidst bedre i 30 år, er stadig, at vi overfokuserer på børnenes præstationer, hvor dygtige de er - hvad de kan! - og ja, indrømmet, jeg falder selv i, men har derfor også udviklet en god modgift, som du senere kan læse.

En god skolestart med masser af udvikling, glæde, leg og læring har nogle klare forudsætninger.

Forudsætningen for læring og trivsel i skolen er især:

• at de skal føle sig trygge og føle sig elsket af mor og far
• at de skal føle sig som værende noget værd
• at de er socialt og kognitivt parate
• at de har en vis portion tillid til sig selv
• at de er udhvilede

- længere er den ikke.

Opgaven for os forældre kan dermed lyde klar og tydelig, men det er den midlertidig ikke. Det er en kompleks opgave, der kræver;

• vores fulde opmærksomhed hver dag
• samarbejde i familien
• gode værdier og rutiner
• en ambition fra dig om at give dit barn en god start i uddannelsessystemet og livet generelt.

Det handler derfor ikke om at vælge mellem at øge enten sit barns selvtillid eller selvværd - de skal udvikle begge dele og vi har både en stor del af ansvaret for at vise dem mulighederne.

Skolestarten begynder allerede, når dit barn er 4 år.

Forudsætningen for den gode skolestart og vores barns succes i skolen, bliver allerede dannet fra børnene er 3-4 år, ja i princippet fra de blev født. Sorry, ja, det tænker de færreste over, og er du en af dem, så døm ikke dig selv - fortvivl ikke, du kan nå det endnu.

Selvværdet:

Fundamentet for selvværdet udvikles i samspillet med omverdenen hver dag. Når vi ved det, kan vi ligeledes indrømme, at vi er lidt sent ude, når vi først begynder at interessere os for det, når vi går ind i skolebygningen med vores barn i hånden, eller endnu værre, når vores børn rammer teenageårene, og der kan opstå turbulens i de små grå og på hjemmefronten.

Selvværdet er den afgørende styrke, den kerne af modstandskraft dit barn møder alle kravene med. Det er en tanke værd og det ville være fantastisk, hvis der var en simpel opskrift på, hvormed vi kunne udvikle selvværdet hos vores børn eller i os selv for den sags skyld. Processen er individuel og selvsagt et mål uden målstreg.

Målet er svært målbart og derfor uhåndgribeligt og diffust at planlægge vejen dertil. Vi kan ej heller tale om, at der er en vej. Snarere et uendeligt antal veje.

Målet er, at barnet hver dag skal føle sig værdsat, som noget værdifuldt og som noget værd. Og det er især de allervigtigste personer omkring barnet, der kan opfylde barnets behov på den front.

Nøgleordet er kærlighed. Barnet skal føle sig elsket.

Kærlighed kan vi vise på mange måder. For nogle forældre ligger det let til, men andre kan slet ikke finde ud af det. Vi kan alle glemme det og alene derfor, kan vi have brug for nogle helt konkrete situationer, metoder og strategier, mål og delmål, så vi kan huske det og få det inkorporeret det i en hektisk hverdag.

Der er rigtig meget inspiration at hente hvis du googler DE 5 KÆRLIGHEDSSPROG. Veje til at vise dit barn kærlighed. Det er super simpelt og alle kan være med. I korte træk kan de lyde sådan. Giv dit barn din tid. Giv kram og kærtegn. Gør tjenester. Anerkend dit barn i sprog, ros og gode snakke. Giv gaver.

10 strategier til udvikling af et stærkt selvværd og en god skolestart:

• Hvordan kan jeg styrke mit barns selvværd i hverdagen?
• Hvordan skaber vi som familie rammerne for den bedste skolestart?

Jeg vil anbefale at fokusere på en enkelt strategi eller et par stykker om dagen, eller på en enkelt i en uge og varier så derefter.

Jeg gør det selv enkelt - jeg har valgt især at bruge den 1. strategi.

Integrer det, der giver mest mening og smid resten ud til højre.

1. Giv dit barn din tid

Vælg dit barn til - fuld opmærksomhed, lyt, kig i øjnene, spørg, vær tålmodig, vis interesse, tal med og leg med dit barn. - Det skal føle sig valgt til, helst hver dag, både i det store og i det små. Tag initiativet! Spørg; ”Skal vi læse en bog, lægge puslespil, spille Ipad sammen?”

De skal føle sig elsket og føle sig en masse værd!

Husk at være opmærksom på dit kropssprog - nonverbale sprog, kram dem hyppigt, hold dem i hånden ind i mellem, når I går, ag dem på kinden og nus dem i nakken. Fortæl dem det lige ud, når du giver dem dit sidste godnat kram, - Far/mor elsker dig! - selvfølgelig skal det ikke være den store kærlighedserklæring hver nat, men som et dryp af noget ekstra, når det passer ind i situationen.

2. Sæt farten ned - tænk på familien som en samlet organisme

Forudsætningen for at både de voksne og jeres børn har mere overskud til den nye hverdag er familiens evne til at optimere familiens energi, så forældrene lettere kan finde et positivt fokus og implementere nye rutiner.

Sæt det sociale liv lidt ned i gear. Lav ikke så mange legeaftaler efter skole, kom lidt før hjem fra arbejde og værn om hyggen og rutinerne om aftenen.

3. Undgå de hektiske morgener - skab rammen for en hyggelig morgen

Stil uret lidt tidligere, end du plejer og gå derfor selv 30 min. tidligere i seng - ellers opstår chancen for, at du hopper i ”hundsefælden” meget større, og så når du ikke målet med hyggelige morgener.

Jeres mål er rolige og hyggelige morgener - vælg en coachende tilgang og undersøg, hvad der gør en morgen hyggelig, set med dine børns øjne. Svaret kunne være: at du far/mor bærer mig ind i sofaen og vi har tid til at lave 10 min.’s morgenmassage eller morgenstræk. Prøv at spørge dit barn - spørgsmålet i sig selv er plus på kontoen.

4. Brug gode og dårlige erfaringer

Hvornår har I sidst haft en fantastisk morgen? Hvad var udslagsgivende? Hvad gjorde I? Og omvendt - hvornår gik det ad helvede til? Eliminer det, der får korthuset til at vælte!

Tag én dag af gangen. Gik det ikke som planlagt - så tænk positivt på, at der er en ny mulighed i morgen. Lær også af brølerne.

5. Vis dit barn at du interesserer dig positivt for det der sker i skolen

Skab et sprogstimulerende miljø, hæng en plakat op med alfabetet, køb nogle dækservietter med bogstaver eller tal på, og leg lidt med det, når I er færdige med at spise og børnene vil rejse sig.

Find bøger på biblioteket og giv den gerne lidt mere gas med højtlæsning.

6. Tal med dit barn om hvad, det har lavet i skolen

Forvent ikke det store af svaret, men lyt til gengæld, når svaret og oplevelserne kommer senere. Børn husker ikke kronologisk, som vi gør.

Sæt dig ned og hold en pause med dine gøremål og vær nysgerrig, når barnet har behov for at fortælle, også selvom du er midt i en spændende opvask eller andet.

Er der problemer med andre elever, så hjælp med at løse det, enten ved at hjælpe dit barn med nye perspektiver, så det selv kan klare det eller ved at kontakte læreren, når dette ikke virker. Barnet skal mærke, at det får hjælp til at gå i skole og klare de nye udfordringer i hverdagen.

Tal positivt om dit barns kammerater og lærere/pædagoger. Lyt til barnets fortællinger og spørg ind til dit barns andel i hændelsen, hvis der er opståen i uheldig situation i skolen. Tal derefter med læreren direkte.

7. En kærlig putning - måske de vigtigste 15 minutter på døgnet

Gør det, du plejer og lidt til. Gør dig umage for at lade dit barn mærke, at du har god tid og kan lide at være sammen med det. Læs, syng eller andet, der er dejligt. Prøv en gang i mellem at nusse dit barn i panden, på ryggen og hold det i hånden, til hun/han sover. Det er fantastisk. Og barnet bliver som smør dagen efter.

8. Se og italesæt succesen

Når du afleverer dit barn i klassen og alt er dejligt - så sig tak for en dejlig morgen, at det var godt klaret, du ser klar ud og at far/mor er stolt af dig. Kig dem i øjnene og tilsat en high 5, en krammer eller begge dele.
Ønsk en god dag og sig, at du glæder dig til at høre om dagen, og hvilken tid, du henter.

9. Brug din sunde fornuft og stol på, at du er en god forælder og klap dig selv på skulderen, når målet er nået

Find tøj sammen inden sengetid og smør gerne madpakken sammen. Tal med dem om, hvad der skal i madpakken. Skal du rigtig give den gas, så lav en lille overraskelse i madpakken, en lille tegning, eller en lille hilsen fra mor og far, hvor du ønsker en god dag.

Undgå at blive uvenner. Børn kan godt blive stressede, lige som os forældre. Her kan de blive grænsesøgende og her skal du tage en dyb indånding, og prøve at navigere uden om. Vær dog ikke bange for at sætte tydelige grænser, vær konsekvent men kærlig. Husk at alle bør gå lidt tidligere i seng. Når vi er udhvilede, er vi mere fokuserede.

10. De små tricks

Det er fantastisk, når skoledagen starter godt. Alle er glade, og det er nemmere at fortsætte med at levere succesfulde morgener og eftermiddage, når vi er kommet godt fra start.

Ulvetimen og alle andre udfordrende situationer kan knækkes på samme måde. Find gode løsninger, og gør det, der virker.

• Tænk på, at skoledagen begynder så snart vækkeuret ringer.
• Tænd stearinlys og husk hyggen
• Vi er de voksne - vi har ansvaret
• Du viser, hvem du er i spidsbelastede situationer – hvordan vil du være?
• Enhver forandringsproces kræver overskud og kan skabe usikkerhed, frustration, forvirring og irritation - både for børn og voksne.
• Børnene oplever deres livs største skift - bær over med dem
• Du gør dit bedste, tilgiv dig selv de dage, det ikke gik som planlagt- og find en løsning på udfordringen til næste dag.

Held og lykke med skolestarten

Kærlig hilsen
Henrik Leth

Henrik Leth er grundlægger af Skoleglæde.nu & Henrikleth.com – cert. life- og businesscoach, uddannet lærer og far til 4.

Henrik har gennem sine 12 år som lærer i Gentofte kommune og med mere end 1500 coachingsessioner med familier, børn og voksne i udviklingsprocesser erhvervet sig indsigt i det psykologiske felt omhandlende motivation, udvikling og handlekraft.

Henrik er drevet af missionen om at gøre mennesker til vindere i eget liv og har dette formål integreret i begge virksomheder, der er målrettet henholdsvis børn, unge og voksne.