Blog
Robusthed gennem stærke fælleskaber i folkeskolen
I en tid hvor forhandlinger, musketered og Blackman i TV holder debatten godt i gang, får jeg lyst til at skrive om den robusthed og selvoprettelsesdrift, som rigtig mange af os dagligt trækker på for at holde motivation, skoleglæde og arbejdslyst i live.
For netop den robusthed, der kræves af os alle netop nu, er ofte ikke et konkret og bevidst arbejdsområde hos de elever, der sidder på yderste stol ude i klasseværelserne, og hvis de pludselig får et kreativt fag på skemaet, står flere forældre og elever og klør sig i nakken og spørger; ”Hvad skal jeg bruge det til? Det er jo ikke viden, der kan måles og vejes?”
Vores individuelle robusthed samt udviklingen af stærke sociale kompetencer er dog for længst slået fast som et af fremtidens helt afgørende kompetencefelter. Kompetencer som vi bør tilstræbe at vores børn besidder, når de i fremtiden stempler ind på arbejdsmarkedet. Men hvordan træner og udvikler vi elevernes robusthed? Og kan det lade sig gøre i skolens rammer?
Ja – det kan det naturligvis, men det kalder på et paradigmeskifte, og en justering af balancen i vores folkeskole. Det positive er, at det skarpe fokus på målstyring er ved at finde et mere passende leje, og dette giver nu plads til alle elementerne rundt om læringen. Alt det bløde, alt det jeg oplever som værende selve forudsætningen for læringen og grundstenen i en sund, personlig udvikling – nemlig den almene personlige udvikling, som det hed så fint engang.
Mange unge har en svækket robusthed
Nye undersøgelser viser, at mange unge mistrives i folkeskolen. En af årsagerne peger på, at unge i stigende grad har en svækket robusthed. Eksperter, forskere og skolevæsen fremhæver ofte betydningen af fællesskabet for opbygningen af robusthed. Men mange skoler synes endnu ikke at have adopteret eller orienteret sig konkret imod udviklingen af dette område.
Flere studier peger endvidere på den faldende trivsel i hele den danske befolkning, som især findes hos piger/unge kvinder og socialt udsatte unge. Derfor er målet for dette projekt i første omgang at skabe mere robusthed hos denne gruppe af elever, dog uden at glemme resten af klassen. Vi ønsker, at hjælpe eleverne med at udvikle personlige og sociale kompetencer, som er relevante i et hastigt, forandrende og komplekst samfund.
For at hjælpe eleverne med at udvikle deres robusthed kan vi med fordel fokusere på de fællesskaber, som eleverne dagligt indgår i. Måske skulle vi i virkeligheden have ”Robusthed” på skoleskemaet…?
På baggrund af denne tanke, har jeg sat professor i psykologi, Reinhard Stelter i stævne, for blandt andet at diskutere robusthed og for at høre hans bud på vejen til bedre fælleskaber. Samtalen mellem Stelter og jeg nåede vidt omkring, men i forhold til denne artikel bad jeg ham om at svare på følgende spørgsmål: Hvordan skaber man gode sociale fællesskaber i folkeskolen?
Stelter peger på samtalen som nøglen. Det handler om at skabe gode samtaler imellem eleverne, imellem eleverne og lærerne, og naturligvis imellem eleverne og deres forældre:
”Gode sociale fællesskaber skabes gennem den måde, man taler til hinanden på og relaterer sig til hinanden. Det er vigtigt at have nogle drivere, fx den enkelte lærer, der kan skabe rammen om den gode samtale. Den gode samtale forudsætter en vilje og en lyst til at være en del af processen – en slags gensidig kontrakt”,
siger Stelter, og uddyber:
”Den gode samtale bygger desuden på tillid og tryghed og en inviterende talekultur. Samtidigt kræver den gode samtale skoling og udvikling, som blandt andet bygger på bestemte retningslinjer, øvelse og en understøttende feedback”.
Vores roller skabes og udvikles igennem de relationer, vi har til andre mennesker igennem livet. Det er i fælleskabet – i de andres og i vores egne forventninger til os selv, at vi skaber vores ”jeg” i den enkelte kontekst. Dermed kunne Stelter og jeg efter vores møde opstille følgende punkter til inspiration:
• Fællesskaber udgør fundamentet for udviklingen af social kapital.
• Social kapital er central for trivsel i teams; i skolen, i naboskabet og i samfundet generelt.
• Målet med den gode samtale og faglige dialoger er at skabe et rum til fælles meningsdannelse og til refleksion over centrale værdier for den måde, hvorpå man agerer (fx ved at spørge: ”Hvad betyder vi for hinanden?”).
Hvorfor er der behov for at udvikle robusthed?
En hel generation af unge vokser op med de sociale medier, i en verden hvor alt går meget hurtigt, og hvor rammerne er til stadig forhandling. Teknologien er med til at udvikle både samfundet og individets muligheder, og medvirker til at unge i dag har en helt anden global og lokal opvækst end for bare to årtier siden. Det er selvfølgelig positivt på mange områder, men denne udvikling giver også udfordringer for de unge. Evner som vedholdenhed, samarbejde, empati og nærværende kommunikation synes i dag at være trådt i baggrunden i forhold til andre evner. Udfordringen ligger dermed i, at sådanne karaktertræk netop efterspørges, fordi de kan medvirke til at sikre trivsel i en verden, som er under hastig udvikling. Det er samtidig karaktertræk, som præger robuste individer og efterspørges i folkeskolen.
De svagest stillede børn og unge fra socioøkonomiske ringere kår er især i fare for eksklusion og mistrivsel i det hastigt udviklende og flygtige samfund. At hjælpe denne gruppe er blevet et stadigt større fokus i samfundet – og med god grund! Derfor ser vi flere initiativer, såsom Lykkefondens Drengeakademiet, der forsøger at give udsatte børn og unge en ny start i andre rammer.
Hos Skoleglæde.nu mener vi dog ikke, at det på den lange bane hjælper at trække grupper eller individer ud af klasserne i korte forløb for at styrke dem, selvom det er et velment initiativ. Tværtimod tror vi på, at det er fællesskabet og det lange seje træk i hverdagen, der skal være med til at trække alle elever op og skabe en bæredygtig udvikling. Man kan naturligvis skabe gode resultater på en motiverende og inspirerende camp, men når deltagerne kommer hjem til hverdagen igen – hvad gør man så? Den motiverende ændring og udvikling bør komme fra og vedligeholdes i de enkelte klasser.
Derfor ønsker projekt Skoleglæde at skabe trivsel og tryghed i klasser over hele landet ved at udvikle omsorgsfulde klasser, der kan støtte hinanden. Sådanne klasser er første skridt imod at skabe livsduelige elever, som er præget af robusthed og trivsel. Derfor bygger vores ideer på den internationalt anerkendte skoleforsker Camel Cefais arbejde med at skabe robuste klasser og elever.
For at klæde lærerne på til sådan et fokus har de brug for redskaber og viden til at kunne understøtte og udvikle omsorgsfulde klasser. I en travl hverdag som skolelærer er der begrænset tid og energi til at efteruddanne sig. Derfor er vores forløb og den tilhørende portal let tilgængelig og let at anvende direkte i undervisningen.
Skoleglæde.nu er én af de få organisationer, der udvikler nye, tidsaktuelle og unikke løsninger med fokus på elevernes almene personlige udvikling i skoleverdenen; en verden som til tider kan opfattes som værende konservativ i forhold til forandringer. Video og online materialer er børn og unges ’hjemmebane’ i dag, og derfor kan de med fordel benyttes i samspillet med eleverne.
