Beskrivelse:
I denne film vil du blive guidet gennem et udsnit af en traditionel yogaserie, som er beregnet til at optimere og vedligeholde dit overordnede helbred.
De øvelser vi laver er enkle og simple øvelser, der hjælper med at løsne op både mentalt og fysisk, og giver en lille pause i løbet af dagen, hvor man bare giver slip på alle tanker, bekymringer og spændinger.
Man behøver ikke at klæde om for at kunne lave disse øvelser, og de kan sagtens laves i jeans eller hvad tøj man ellers har på.
Det er bedst at lave disse øvelser i et lokale hvor der er plads til at ligge ned på gulvet og have god plads omkring hver elev. Bedst hvis man kan ligge på en lille måtte eller et tæppe.
Formål:
Formålet er at give en pause i løbet af dagen, hvor du får mulighed for at løsne op både fysisk og mentalt, og få lidt ro på. Dette vil også hjælpe med at optimere dit overordnede helbred, så du får det bedre både fysisk og mentalt.
Tid: 13:59
Øvelser starter efter 1:59
Klassetrin: Udskoling
Instruktør: Mikael Kjærsgaard Møller – Yogalærer, medstifter af Kaula Yoga DK og tidligere landsholdskæmper i kickboxing.
Mikael har mange års erfaring med undervisning inden for mental og fysisk sundhed. Han har studeret og praktiseret mange forskellige former for yoga og meditation, men er specialiseret i traditionel yoga som han blandt andet har studeret i Indien i 3 år. Derudover er han tidligere landholdskæmper i kickboxing gennem 13 år.