I cirkeltræning kommer vi hele vejen rundt om kroppens store muskelgrupper. Når de store muskelgrupper aktiveres, bliver vi ekstra forpustede og netop dét er godt for vores sundhed. Fem minutters træning med høj intensitet kan være lige så effektivt som en times cykeltur.
Det er også positivt, at du får frigivet en masse gode, naturlige belønningsstoffer i hjernen, når du træner med høj intensitet - så er alt lidt sjovere bagefter. Prøv at lægge mærke til det.
Jo bedre du er til at lave øvelserne, jo hårdere kan du træne, og jo højere forbrænding og sundhedsmæssig effekt kan du opnå. Brug derfor gerne denne video før selve cirkeltræningen.
Rigtig god træning!
Tid: 11.14
Instruktør: Lasse Foged - personlig træner og tidligere landsholdsroer.
Lasse har mange års erfaring med træning og har tidligere været på landsholdet i kano i mange år. Nu er han personlig træner, lifecoach og Centerchef for Fitness.dk.